|
Skytherne spiller en betydelig rolle i den græske litteratur (fra Aristeas, 7. årh. f.Kr. til Dion av Prusa, ca. 100 e.Kr.) og naturvidenskab (bl.a. i det hippokratiske skrift Om vindene, vandene og stederne). Den vigtigste litterære kilde til skythisk kultur er imidlertid Herodots 4. bog. Jeg har undersøgt, hvordan Herodot skildrer skytherne som den typiske modsætning til den græske civilisation, og hvordan dette billede påvirker konstruktionen av grækerne selv.
Visse elementer av det herodoteiske skytherbillede optræder i senere etnografiske fremstillinger av keltere og germanere. I både germanernes og skythernes tilfælde har det ført til, at man har stillet spørgsmåstegn ved billedets realitet. Hartog, en fremtrædende repræsentant for den såkaldte ”Liar School”, viser, hvordan Herodots skytherbillede lader sig analysere som en kohærent fortælling og altså ikke kan betragtes som historieskrivning (selv om Hartog er så avvejet, at han indrømmer, at denne konklusion ligger uden for rammerne av hans undersøgelse). Det er dog en typisk faldgrube for den konstruktivistiske tilgang: på engang paradoksalt at overvurdere konstruktionen som begreb og at undervurdere de kulturelle konstrukters essentialitet og kontinuitet. Germanisk forsvinder ikke som en sprogvidenskabelig kategori, bare fordi ideen om den germanske etnicitet er et produkt av mødet mellem germansk og romersk kultur. De skythiske kongegrave forsvinder heller ikke, bare fordi de er integreret narratologisk i Herodots skytherlogos.
En andet spørgsmål er, med hvilke parametre den pågældende etnicitet overhovedet identificeres hos de antikke forfattere. Herodot og andre kilder taler ganske vist om et skythisk folk, men vi har sandsynligvis ikke at gøre med et folk i moderne forstand, men med heterogene stammer. Jeg har derfor undersøgt, hvilken rolle sproget spiller for Herodots begreb om folket.
Projektet har resulteret i følgende artikler:
- Scythian and Spartan Analogies in Herodotos' Representation: Rites of Initiation and Kinship Groups
I: The Cauldron of Ariantas. Studies presented to A. N. Ščeglov. Edited by Pia Guldager Bilde, Jakob Munk Højte and Vladimir F. Stolba. Aarhus 2003. 55-74.
- Herodots skythiske nomader
I: På randen af det ukendte. Udgivet af Tønnes Bekker-Nielsen og George Hinge. Århus: Aarhus Universitetsforlag 2003. 13-33.
- Sjælevandring Skythien tur - retur
I: Mennesker og guder ved Sortehavet. Udgivet af Jakob Munk Højte og Pia Guldager Bilde. Århus: Aarhus Universitetsforlag 2004. 11-27.
- Dialect Colouring in the Quotations of Classical Greek Poetry.
I: Dialetti, dialettismi, generi letterari e funzioni sociali. Atti del V Incontro Internazionale di Linguistica Greca (Milano, 12-13 settembre 2002). A cura di Giovanna Rocca. Edizioni dell’Orso 2004. 303-311.
- Herodot zur skythischen Sprache: Arimaspen, Amazonen und die Entdeckung des Schwarzen Meeres
Glotta. Zeitschrift für griechische und lateinische Sprache 81 (2005[2006]) 86-115.
- Dions Borysthenitiske Tale: et zoroastrisk opgør med skythervæsenet
I: Dion af Prusa. En græsk intellektuel mellem Sortehavet og Rom. Redigeret af Tønnes Bekker-Nielsen og Jesper Majbom Madsen. Århus: Aarhus Universitetsforlag 2006. 61-77.
- Völkerwanderungen in Herodots Geschichtswerk: Griechen und Skythen
Udkommer i: Language and Prehistory of the Indo-European Peoples. Edited by Erzsébet Jerem. Archaeolingua: Budapest.
- Dionysos and Herakles in Scythia: The Eschatological String of Herodotos Book 4.
|
Inden for rammerne av Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sortehavsstudier har jeg undersøgt konflikten mellem konstruktion og virkelighed i den skythiske etnografi med udgangspunkt i Herodots 4. bog. Jeg har forsøgt at beskrive, hvordan den skythiske og den græske etnicitet er konstrueret på grundlag av en grundliggende ideologisk dikotomi, og hvordan denne konstruktion forholder sig til virkeligheden. Desuden har jeg undersøgt jeg, hvad der er indbefattet i skytherbegrebet og på hvilket grundlag.